Google Analytics

onsdag den 29. februar 2012

Stenaldermad vinder frem

Stenaldermad vinder frem
fra 24.dk
Det er blevet en ny fødevaretrend at spise uforarbejdede fødevarer, ligesom vores forfædre gjorde det tilbage i stenalderen


Mennesket er slet ikke skabt til at spise forarbejdede fødevarer som brød, ris, pasta, kartofler, mejeriprodukter og sukker. 


Vi er derimod skabt til at spise basale, enkle råvarer fra naturen som vilde planter, grøntsager og kød, ligesom vores forfædre gjorde for mere end 10.000 år siden. Det er tankegangen bag konceptet stenaldermad, som i øjeblikket vinder frem i danske restauranter og køkkener. 


Tilhængerne af livsstilen er overbeviste om, at moderne industriforarbejdede fødevarer er en af de vigtigste årsager til stigning i livsstilssygdomme og overvægt. 


Forfatter Tor Nørretranders var en af de første i Danmark, der introducerede konceptet i bogen 'Menneskeføde'. 


»Ideen bag stenalderkost er, at mennesket i langt det meste af udviklingshistorien har levet som jæger-samler, hvor man har spist det, som groede og levede af sig selv i naturen. Den kost, som vi biologisk set passer til, er vi holdt op med at spise i dag, og i stedet indtager vi noget forarbejdet landbrugsmad, som er meget fattigere og mindre interessant,« siger Tor Nørretranders. 


Han mener, at der vil komme en kæmpe stigning i interessen for 'back-to-basic'-fødevarer i de kommende år. 



Stenaldermanden elsker og hader...


[+] Det elsker stenaldermanden: 

  • Økologiske fødevarer
  • Masser af proteiner fra kød og fisk, kylling, and, mørbrad, indmad, oksekød, vildt, rejer, skaldyr, laks og kalkun
  • Frisk frugt
  • Grøntsager uden stivelse
  • Grøntsagssmoothies
  • Fedt fra nødder, mandler, dyr og fisk med højt indhold af omega 3-fedtsyrer
  • Vand
  • Æg
  • Nødder
  • Frø
  • Honning frem for sukker
  • Motion



[ - ] Stenaldermanden bryder sig ikke om: 

  • Konserveringsmidler, farvestoffer, kunstige sødestoffer, lightprodukter og pesticider
  • Ris
  • Pasta
  • Brød - også rugbrød
  • Havregryn
  • Korn og kornprodukter
  • Majs
  • Kemikalier i sin mad
  • Mad med langtidsholdbarhed
  • Mælk og oste
  • Raffineret sukker
  • Raffineret vegetabilsk olie
  • Alkohol
  • Bælgfrugter
Kilde: Loren Cordain, Colorado State University

Læs også: Spis som i stenalderen på ny fastfood-restaurant
Stjernekokken Thomas Rode Andersen fra Kong Hans Kælder fortæller hvorfor Palæo i Torvehallerne skal servere stenalderkost til moderne hulemennesker.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar