Google Analytics

søndag den 25. august 2013

Kristne og andre religioner har også krav på respekt!

Kristne og andre religioners tilhængere har også krav på respekt!
Af Karsten A. Krabbe

Alle er enige om fordømme nazisternes forfølgelse af jøder, kommunister og homoseksuelle. Heldigvis er homoseksuelle ikke blevet forfulgt herhjemme i årevis. Homoseksuelle skal naturligvis respekteres som personer ligesom andre medmennesker. Ordningen med registrerede partnerskaber fandt jeg OK.

Alle er også enige om fordømme forfølgelse af jøderne. 
Men det gælder jo så bare ikke i praksis!
 - Hadet til jøderne er nu blevet overført til muslimerne.

Som en 'logisk' følge af hadet til jøder og muslimer lægger man nu alle religiøse mennesker for had!

Det enkle faktum at 80 - 90 % af danskerne er religiøse, bekymrer slet ikke politikere og magthavere. Til gengæld kan måske 10 % ateister fordømme og latterliggøre folk pga. deres religion!

Før loven om homobryllupper i folkekirkerne blev vedtaget, var der omkr. 400 årlige registrerede partnerskaber. Efter loven blev vedtaget har mere end 40.000 meldt sig ud af Folkekirken. Gør det slet ikke indtryk?

For mig at se er det først og fremmest et spørgsmål om ligegyldige ting, når registreret partnerskab skulle være så dårligt, som det er blevet udlagt. Alle homoseksuelle har jo i årevis kunne blive gift i kirker mange steder i verden - hvis de ville. Mange mennesker er jo blevet gift på et rådhus, uden at det skulle være dårligere

I mine øjne er det langt værre, at den kristne opfattelse (og andre religioners opfattelse) af, hvad der - fra en religiøs betragtning - er rigtigt og forkert bliver forkastet.

Biblen og De 10 Bud er rettesnoren for os kristne herhjemme.
Og selv om man prøver ihærdigt at ignorere dette faktum, så er Danmark et kristent land, hvor man officielt og lovgivningsmæssigt skulle beskytte alle tilhængere uanset deres religion.

Jeg synes, at Danmark har et meget alvorligt problem, når man forherliger de homoseksuelle og til gengæld undertrykker kristne, jøder og muslimer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar