Opslag 17. april 2019
Af Nanna Holm, studenterpræst ved Budolfi Kirke
Påskelørdag er solidarisk med os og med vores virkelighed. Og giver en indsigt i, at vores virkeligste tid måske ikke er højtiden, men mellemtiden, ingenmandslandet, stoppestedet.
Lørdag efter Langfredag og før påskedag er ikke en helligdag hos os, som den er andre steder, selv om den egentlig godt kunne være det.
Hos os er Påskelørdag blevet en parentes mellem to højdepunkter, mellem verdens undergang og opstandelsen.
Sådan set er det jo her, vores tilværelse som regel udfolder sig – her, hvor vi kommer videre med vores liv, som vi siger.
Det er også dagen, der ikke er særlig velbeskrevet i påskeberetningerne; velsagtens, fordi det ikke var særlig interessant, hvad der skete. Disciplene og vidnerne til Langfredag må have været rystede og bange. Ikke mere end det, og ikke mindre.
🕵️♂️ Læs artiklen her: Påskelørdag: Når katastrofen har ramt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar