Grundlovsdag 2013
Kommentar af Karsten A. Krabbe
I flg. Grundloven er en politiker kun bundet af sin egen overbevisning og ikke nogen påbud fra sine vælgere (Grundloven § 56).
- Er dette rimeligt i disse år, hvor vi ser både lokale og landspolitikere som er helt ude af trit med befolkningens ønsker?
- Kan nogen se det rimelige i, at man (eksempelvis) bruger omkr. 100 mio. på en nedlagt betonfabrik-grund, mens borgerne igen og igen ser, at de basale offentlige ydelser beskæres?
- Er det rimeligt at statens og kommunernes penge går til rene prestigeprojekter?
Det hævdes, at Danmark skulle være verdens mindst korrupte land. Denne påstand mener jeg er helt ude af trit med virkeligheden. Igen og igen ser vi, at kommuner lytter mere til pengestærke musikfestivaller og sportsorganisationer end til deres egne borgere.
Hvad skal vi med et Folketing, en regering eller et byråd, som handler i modstrid med befolkningens ønsker?
Efter min opfattelse har det intet med demokrati at gøre, når de folkevalgte får beføjelser som enevældige konger og misbruger denne magt til egen fordel.
Hvis vi fortsat skal snakke om demokrati, må vi igen have befolkningen på banen!
Væk med pamperne og kammerateriet.
Tilbage til parolen om: »Frihed, lighed og broderskab«
Lad os hurtigst muligt få strøget den omtalte paragraf §56
»Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere.«
og i stedet indsat følgende:
NY Paragraf 56: »Ethvert medlem af Folketinget og andre folkevalgte er forpligtet til at arbejde på de valgløfter, som han eller hun har afgivet, da vedkommende blev valgt.
1. Det skal med jævne mellemrum påses, at Folketingsmedlemmet arbejder på opfyldelsen af sine egne valgløfter. Såfremt der er væsentlige uoverensstemmelser i forhold til de fremsatte valgløfter, skal dette påtales.
2. Hvis medlemmet ændrer holdning, skal han eller hun offentliggøre de ændrede valgløfter.
3. Hvis medlemmets nye valgløfter afviger mere end 70% fra de oprindelige, må vedkommende udtræde af af Folketinget.«
Ingen kommentarer:
Send en kommentar