Google Analytics

onsdag den 25. april 2012

Gamle og unge nørder yder computerhjælp



Computerfriend.dk
Gamle og unge nørder yder computerhjælp i nyt fælles netværk




It-supportere mellem 16 og 67 år hjælper frustrerede danskere med deres computerproblemer over internettet.

Nu er der hjælp at hente for både unge og gamle der ønsker hjælp til computerproblemerne via et nyt fælles netværk for it-supportere i alle aldre. Disse it-supportere danner fælles front mod danskernes computerproblemer og tilbyder at løse disse problemer uden at det skal koste en formue.

Systemet giver it-supporterne mulighed for at arbejde fra deres eget hjem, og dermed tjene lidt ekstra ved siden af folkepensionen eller SU’en. Den store forskellighed mellem it-supporterne gør at der er mulighed for at få hjælp af en supporter der bor i samme område og er i samme aldersgruppe som en selv.

Ældre lærer at udnytte internettets muligheder

Supporterne i systemet hjælper både unge og gamle med forskellige computerproblemer. Det er dog ikke kun problemer der bliver hjulpet med, i det flere gerne vil have hjælp til at bruge forskellige programmer. Flere ældre vil gerne lære mere hvordan man bruger internettet og dets muligheder til at holde kontakten med venner og familie.

Vi oplever en stigende interesse fra ældre der gerne vil lære at bruge internettet til at kommunikere med fx deres børnebørn eller familiemedlemmer over programmer som for eksempel Skype. Ofte har de blot brug for simple instruktioner før de kaster sig ud i det, og mange er rigtig glade over nemt at kunne komme i kontakt med familiemedlemmer der ikke lige bor i nærheden.” siger idémanden til hjemmesiden Thomas Wiborg Steen.

Den omvendte verden

Det er dog ikke kun ældre personer der får mulighed for hjælp med computeren, idet der også befinder sig pensionister i it-netværket der hjælper både unge og gamle med deres computerproblemer.

Det er lidt den omvendte verden når en person midt i 20’erne får hjælp til computeren af en pensionist, men så længe at kunderne kan mærke at kompetencerne er i orden oplever de fleste det som en positiv og sjov oplevelse de ikke lige havde regnet med” siger Thomas Wiborg Steen.

Om Computerfriend: 
Computerfriend.dk er et onlinekoncept med IT-support udført af IT-supportere hjemmefra. Idéen startede i IDEA-HOUSE inkubatorordningen for iværksættere i Esbjerg, og udsprang af egne erfaringer med it-support til familie og venner. Firmaet blev for nyligt listet af Jyllandsposten som en af Danmarks 10 nye iværksætter-kometer, og har i dag tilknyttet 20 it-supportere i alderen 16-67 år, der arbejder hjemmefra.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar