Google Analytics

tirsdag den 31. januar 2012

Ja til ægteskabet - nej til kønsneutrale ægteskaber

Ja til ægteskabet - nej til kønsneutrale ægteskaber

Regeringen har sendt et lovforslag i høring om ændring af ægteskabsloven, så selve definitionen på ægteskabet ændres til en kønsneutral institution. Homoseksuelle parforhold får ikke flere rettigheder, end de allerede har som registrerede partnere. Loven handler altså alene om at ændre definitionen på et ægteslab og ikke om homoseksuelles rettigheder.




Lovændringen krænker fundamentale rettigheder
Ifølge Menneskerettighedserklæringen artikel 16 stk. 1 "har mænd og kvinder, der har nået myndighedsalderen, ret til at gifte sig og stifte familie." I realiteten forsvinder denne ret som en statsligt anerkendt ret, når ægteskabet omdefineres til en kønsneutral institution.
Ifølge Menneskerettighedserklæringen artikel 16 stk. 2 forudsætter indgåelse  af ægteskab "begge parters frie og fulde samtykke." Med lovændringen tvangskonverteres alle eksisterende ægteskaber til kønsneutrale ægteskaber uden alle parters frie og fulde samtykke. Det er et overgreb mod den personlige frihed.
I Menneskerettighedserklæringens artikel 16 stk. 3 står der ”Familien er samfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe og har krav på samfundets og statens beskyttelse.”
Når staten mener at kunne ændre på definitionen af ægteskabet, benægter den familien som samfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe og fratager familien kravet på statens beskyttelse.


Opfordring til politikerne


Vi opfordrer regeringen til at trække lovforslaget tilbage.


Vi opfordrer udvalgsmedlemmer til at arbejde imod forslagets gennemførelse.

Vi opfordrer alle folketingsmedlemmer uanset parti til at erkende deres ansvar og stemme imod lovforslaget - uanset partifarve og partidisciplin, jf. grundlovens § 56.

Vi opfordrer alle folketingsmedlemmer til, hvis loven vedtages af et flertal at benytte sig af mindretalsbeskyttelsen i grundlovens § 42 og samle 1/3 af folketingets medlemmer til at kræve folkeafstemning om spørgsmålet, da det er en gennemgribende forandring af vort samfunds mest fundamentale enhedsgruppe.



Der er høringsfrist 22. februar 2012. Lovforslaget kan findes her.


En facebookgruppe imod lovændringen kan findes her.


Skriv under her: Ja til ægteskabet - nej til kønsneutrale ægteskaber


Ingen kommentarer:

Send en kommentar